Grannysmith.dk

Som webshop er dit pick and pack lagerhotel din nærmeste samarbejdspartner, og det kræver stor tillid at lægge så vigtig en opgave ud af huset. Prime Cargo har til fulde indfriet vores forventninger – og mere til.

Vi lancerede vores webshop i kælderen af vores hus, og stod selv for alle dele af forretningen de første to år. Efterhånden som interessen for vores forretning steg, brugte vi alt vores tid på håndtering af ordrer og varemodtagelse, og der var snart ingen tid til den vigtige videreudvikling og optimering af vores forretning. Det blev klart for os, at vi var nødt til at flytte pick and pack opgaven ud af huset, hvis vi skulle vækste yderligere.

I vores valg af pick and pack lager har vi besøgt og haft dialog med flere forskellige udbydere, men ingen imponerede som Prime Cargo. Det er tydeligt at her lever en indgående forståelse for ecommerce, og vi fik fremvist løsninger på alle vores bekymringer, inden vi overhovedet havde nået at italesætte dem.

Som forhandler af eksklusive produkter, må vi især fremhæve den enestående håndtering af varer, der ikke bare skyldes den nænsomme varemodtagelse eller daglige rengøring, men i høj grad Prime Cargos evne til at finde dygtige og engagerede medarbejdere, der gør lige så stor ære ud af at forvalte din forretning som du selv har gjort. Herudover er vi sikre på, at du også vil blive overrasket over den konkurrencedygtige pris.

Vi føler i dag et meget tæt bånd til Prime Cargo til trods for at vi befinder os i hver vores ende af Danmark. Vi havde frygtet et meget rigidt setup, hvor vi skulle passe ned i deres faste procedurer, men oplever en utrolig fleksibilitet og imødekommenhed overfor vores forespørgsler. Vi havde også frygtet at vi som lille og relativt nystartet virksomhed ville drukne blandt de store giganter, der findes på lageret side om side med os, men vi har helt modsat en daglig oplevelse af, at vi er deres vigtigste kunde.

De varmeste anbefalinger fra Louise & Anders Dreyer

Grannysmith.dk 

Nyhedsbrev

Modtag et skræddersyet nyhedsbrev om transport, lager, logistik eller Prime Cargo.
Ja tak, hold mig opdateret

Nyhedsbrev

Kategorier