Birte Petersen

109 km på arbejde er ingen hindring, når man er glad for sin arbejdsplads

Birte kommer fra Tyskland og kører de 109 km til Prime Cargo i Danmark hver dag. Det har hun gjort de sidste 7 år. Dengang startede hun på et danskkursus for at udvide sine jobmuligheder og det første til et job hos Prime Cargo. Så satsede hun det hele og tog endnu et danskkursus, for det virkede som om, at Prime Cargo var værd at satse på. Birte har været teamleder i varemodtagelsen, men har i dag fået nye udfordringer som Logistics Coordinator på vores Terminal 2 i Kolding.

 

Hvad gør dig glad for at gå på arbejde?

“Jeg bliver altid udfordret og der er altid mulighed for at udvikle mig. Derudover har jeg nogle søde og gode kollegaer. Det er et fint arbejde og så gør det heller ikke noget, at man er godt betalt i Danmark. Hos Prime Cargo får man gode chancer for at vise hvad kan, uden at man nødvendigvis skal have papir på det.”

 

Hvad er den mest spændende opgave du har haft for Prime Cargo?

"Det må være, da jeg et år efter min ansættelse fik til ansvar at bygge en helt ny afdeling op - i form af varemodtagelsen. Det blev rigtig succesfuldt og afdelingen kører stadig rigtig godt. Jeg har stadig spændende arbejdsopgaver, men det må være den største og mest spændende opgave, jeg kan huske."

Nyhedsbrev

Modtag et skræddersyet nyhedsbrev om transport, lager, logistik eller Prime Cargo.
Ja tak, hold mig opdateret

Nyhedsbrev

Kategorier