Per Østerkjærhus

Fra lagermedarbejder til WMS specialist i IT-afdelingen

Per har arbejdet på lageret i mange år og siden 2008 været ansat i vores IT afdeling, som link mellem IT og lager. Per har faktisk været med helt fra starten og har snart været hos os i 17 år.

 

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

“Jeg er med til at udvikle nye ting til vores lagerstyringssystemer. Vi har en ekstern udvikler, som laver tingene for os og så tester jeg om det virker i praksis. Derudover implementere jeg nye kunder, leverandører osv. i systemet og supporterer alt omkring lagrene. Så hvis der går noget galt med lagersystemet, er jeg klar til at hjælpe”.

 

Hvorfor arbejder du hos Prime Cargo?

“Jeg har været med helt fra starten for snart 17 år siden og kender folkene bag firmaet helt tilbage til før det startede. Da de startede Prime Cargo op fulgte jeg med. Jeg har nogle super gode kollegaer og det er sjovt at gå på arbejde her. Det er super vigtigt, at vi har det godt sammen, mens vi arbejder. Når man har det så godt, hvor man er, så vil man gerne blive og derfor har jeg heller ikke haft behov for at søge nye udfordringer uden for virksomheden.”

 

Hvad er det mest spændende du har kastet dig over hos Prime Cargo?

“Det har helt sikkert været udfordringen ved at skulle sætte mig ind i alt det IT-mæssige. Jeg kom fra lageret, hvor jeg kendte alt og pludselige skulle jeg starte helt forfra med noget helt nyt. Det tog lige et stykke tid at sætte sig ind i alt det nye, men så spillede det hele igen.” 

Nyhedsbrev

Modtag et skræddersyet nyhedsbrev om transport, lager, logistik eller Prime Cargo.
Ja tak, hold mig opdateret

Nyhedsbrev

Kategorier